home
***
CD-ROM
|
disk
|
FTP
|
other
***
search
/
På ekspedition i Bibelen
/
På ekspedition i Bibelen.zip
/
Bibelen1.iso
/
mac
/
Bibelekspeditionen
/
DATA
/
DIRECTOR
/
Text.cxt
/
00955_Field_NT01_026.txt
< prev
next >
Wrap
Text File
|
2000-06-26
|
9KB
|
214 lines
Beslutningen om Jesu d├╕d
Kap.26
(1) Da Jesus var færdig med hele denne tale,
sagde han til sine disciple: (2) "I ved, at om to
dage er det påske, og så udleveres Menneskesønnen
til at korsfæstes."
(3) Da samledes ypperstepræsterne og folkets
ældste i gården hos ypperstepræsten, der hed
Kajfas, (4) og de enedes om at gribe Jesus med
list og slå ham ihjel. (5) Men de sagde: "Ikke
under festen, for at der ikke skal blive uro i
folket."
Salvningen i Betania
(6) Da Jesus var i Betania i Simon den Spedalskes
hus, (7) kom der en kvinde hen til ham med en
alabastkrukke fuld af meget kostbar olie og
hældte den ud over hans hoved, mens han sad til
bords. (8) Da disciplene så det, blev de vrede og
sagde: "Hvorfor ødsle sådan? (9) Denne olie kunne
jo være solgt for mange penge og givet til de
fattige." (10) Men da Jesus mærkede det, sagde
han til dem: "Hvorfor gør I det svært for
kvinden? Hun har gjort en god gerning mod mig.
(11) De fattige har I jo altid hos jer, men mig
har I ikke altid. (12) Hun har hældt denne olie
ud over mit legeme som en forberedelse til min
begravelse. (13) Sandelig siger jeg jer: Hvor som
helst i hele verden dette evangelium prædikes,
skal også det, hun har gjort, fortælles til minde
om hende."
Judas' forræderi
(14) Da gik en af de tolv, han, som hed Judas
Iskariot, til ypperstepræsterne (15) og sagde:
"Hvad vil I give mig for at forråde ham til jer?"
De talte tredive s├╕lvpenge op til ham. (16) Og
fra da af søgte han en lejlighed til at forråde
ham.
Nadveren
(17) Den f├╕rste dag under de usyrede br├╕ds fest
kom disciplene hen til Jesus og spurgte: "Hvor
vil du have, at vi skal forberede påskemåltidet
til dig?" (18) Han svarede: "Gå ind i byen til
den og den, og sig til ham: Mesteren siger: Min
time er nær; hos dig vil jeg holde påskemåltidet
sammen med mine disciple." (19) Og disciplene
gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og forberedte
påskemåltidet.
(20) Da det blev aften, satte han sig til
bords med de tolv. (21) Og mens de spiste, sagde
han: "Sandelig siger jeg jer: En af jer vil
forråde mig." (22) De blev meget bedrøvede og
begyndte én efter én at spørge ham: "Det er vel
ikke mig, Herre?" (23) Han svarede dem: "Det er
ham, som med hånden dyppede i fadet sammen med
mig, der vil forråde mig. (24) Menneskesønnen går
bort, som der står skrevet om ham, men ve det
menneske, som Menneskesønnen forrådes af. Det var
bedre for det menneske, om det aldrig var f├╕dt."
(25) Judas, som forrådte ham, spurgte: "Det er
vel ikke mig, Rabbi?" Han svarede ham: "Du sagde
det selv."
(26) Mens de spiste, tog Jesus et br├╕d,
velsignede og br├╕d det, gav sine disciple det og
sagde: "Tag det og spis det; dette er mit
legeme." (27) Og han tog et bæger, takkede, gav
dem det og sagde: "Drik alle heraf; (28) dette er
mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til
syndernes forladelse. (29) Jeg siger jer: Fra nu
af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før
den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer
i min faders rige."
Forudsigelsen af Peters fornægtelse
(30) Og da de havde sunget lovsangen, gik de ud
til Oliebjerget. (31) Da sagde Jesus til dem: "I
nat vil I alle svigte mig, for der står skrevet:
'Jeg vil slå hyrden ned, så fårene i hjorden
spredes.' (32) Men efter at jeg er opstået, går
jeg i forvejen for jer til Galilæa."
(33) Peter sagde til ham: "Om så alle andre
svigter, så svigter jeg dig aldrig." (34) Jesus
sagde til ham: "Sandelig siger jeg dig: I nat,
før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange."
(35) Peter sagde til ham: "Om jeg så skal dø
sammen med dig, vil jeg aldrig fornægte dig." Det
samme sagde også alle de andre disciple.
Jesus i Getsemane
(36) Da kom Jesus med dem til et sted, der hedder
Getsemane, og han sagde til disciplene: "Sæt jer
her, mens jeg går derhen og beder." (37) Så tog
han Peter og de to Zebedæussønner med sig. Og han
blev grebet af sorg og angst. (38) Da sagde han
til dem: "Min sjæl er fortvivlet til døden. Bliv
her og våg sammen med mig!" (39) Og han gik lidt
længere væk, faldt ned på sit ansigt og bad: "Min
fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå
mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du
vil." (40) Han kommer tilbage til sine disciple
og finder dem sovende, og han sagde til Peter:
"Så kunne I da ikke våge blot en time sammen med
mig? (41) Våg, og bed om ikke at falde i
fristelse. Ånden er rede, men kødet er
skr├╕beligt." (42) Atter, for anden gang, gik han
bort og bad: "Min fader, hvis det ikke er muligt,
at dette bæger går mig forbi, men jeg skal drikke
det, så ske din vilje." (43) Og atter kom han og
fandt dem sovende, for deres ├╕jne var blevet
tunge. (44) Han forlod dem igen, og for tredje
gang gik han væk og bad den samme bøn. (45) Da
kom han tilbage til disciplene og sagde til dem:
"Sover I stadig og hviler jer? Nu er timen
kommet, da Menneskes├╕nnen overgives i synderes
hænder. (46) Rejs jer, lad os gå! Se, han, som
forråder mig, er her allerede."
Tilfangetagelsen
(47) Endnu mens han talte, kom Judas, en af de
tolv, fulgt af en stor skare med sværd og knipler
fra ypperstepræsterne og folkets ældste. (48)
Han, som forrådte ham, havde aftalt et tegn med
dem og sagt: Det er ham, som jeg kysser; grib
ham! (49) Han gik straks hen til Jesus, hilste
ham med et "Rabbi!" og kyssede ham. (50) Jesus
sagde til ham: "Min ven, nu har du gjort dit." Da
kom de hen og lagde hånd på Jesus og greb ham.
(51) En af dem, der var sammen med Jesus, l├╕ftede
hånden og trak sit sværd, slog efter
ypperstepræstens tjener og huggede øret af ham.
(52) Da sagde Jesus til ham: "Stik dit sværd i
skeden! For alle, der griber til sværd, skal
falde for sværd. (53) Eller tror du ikke, at jeg
kan bede min fader om på stedet at give mig mere
end tolv legioner engle til hjælp? (54) Men
hvordan skulle da Skrifterne, der siger, at sådan
skal det ske, blive opfyldt?" (55) I samme
├╕jeblik sagde Jesus til skarerne: "I er rykket ud
med sværd og knipler for at anholde mig, som om
jeg var en r├╕ver. Dag efter dag har jeg siddet og
undervist på tempelpladsen, og I har ikke grebet
mig. (56) Men det er alt sammen sket, for at
profeternes skrifter skal opfyldes." Da lod alle
disciplene ham i stikken og flygtede.
Jesus for Rådet
(57) De, der havde pågrebet Jesus, førte ham til
ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de
ældste var samlet. (58) Men Peter fulgte efter
ham på afstand helt til ypperstepræstens gård, og
han gik derind og satte sig sammen med
vagtfolkene for at se, hvad det ville ende med.
(59) Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte at
få et falsk vidneudsagn mod Jesus for at kunne
d├╕mme ham til d├╕den, (60) men de fandt ikke
noget, selv om mange trådte frem og vidnede
falsk. Til sidst trådte dog to frem (61) og
sagde: "Han har sagt: Jeg kan bryde Guds tempel
ned og rejse det igen på tre dage." (62) Så stod
ypperstepræsten frem og spurgte ham: "Har du ikke
noget at svare på det, de vidner imod dig?" (63)
Men Jesus tav. Så sagde ypperstepræsten til ham:
"Jeg besværger dig ved den levende Gud: Sig os,
er du Kristus, Guds s├╕n?" (64) Jesus svarede ham:
"Du sagde det selv. Men jeg siger jer: Herefter
skal I se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges
højre hånd og komme på himlens skyer." (65) Da
flængede ypperstepræsten sine klæder og sagde:
"Han har spottet Gud! Hvad skal vi nu med vidner?
Nu har I selv h├╕rt bespottelsen. (66) Hvad mener
I?" De svarede: "Han er skyldig til d├╕den."
(67) Da spyttede de ham i ansigtet og slog
ham med knytnæve, og nogle slog ham med stokke
(68) og sagde: "Profetér for os, Kristus! Hvem
var det, der slog dig?"
Peters fornægtelse
(69) Imens sad Peter udenfor i gården. Og en
tjenestepige kom hen til ham og sagde: "Du var
også sammen med galilæeren Jesus." (70) Men han
nægtede det i alles påhør og sagde: "Jeg forstår
ikke, hvad du mener." (71) Da han gik ud i
portrummet, var der en anden af tjenestepigerne,
som så ham og sagde til dem, som var der: "Han
dér var sammen med Jesus fra Nazaret." (72) Atter
nægtede han det og svor på det: "Jeg kender ikke
det menneske!" (73) Lidt efter kom de, som stod
der, hen til Peter og sagde: "Jo, sandelig er du
også en af dem; dit sprog røber dig." (74) Da gav
han sig til at bande og sværge: "Jeg kender ikke
det menneske!" I det samme galede hanen. (75) Og
Peter huskede det ord, Jesus havde sagt: "F├╕r
hanen galer, vil du fornægte mig tre gange." Og
han gik udenfor og græd bitterligt.